Betingelser for handel i Folierullen.dk’s webshop

 

Herunder følger betingelserne for handel i vores webshop. Læs dem gerne inden du bestiller. Vi vil dog gerne starte med at gøre opmærksom på, at vi kun vil have glade og tilfredse kunde. Dit ord er trods alt den bedste reklame for os.

 

Om os
Folierullen.dk er en del af Statement Denmark S.M.B.A. Og er som sådan også et af selskabets binavne.

Priser
Alle priser er i danske kroner incl. moms. Køber er forpligtet til indtil leveringen at acceptere ændringer i prisen som følge af dokumenterede forøgede omkostninger for Folierullen på grund af ændringer i valutakurser, told, skatter, afgifter m.v. vedrørende den aftalte leverance.

Bestilling
Præsentation af varer sammen med en pris på Folierullen.dk er ikke et bindende tilbud, men blot en opfordring til at gøre tilbud.
Købers bestilling af varer fra Folierullen.dk udgør ikke en bindende accept, men derimod et bindende tilbud til Folierullen.dk om at købe varen på de oplyste vilkår.
En bindende aftale mellem køber og Folierullen.dk er først indgået, når Folierullen.dk ved en ordrebekræftelse accepterer det af køber afgivne tilbud.

Betaling
De kontooplysninger du indtaster ved køb af varer bliver sendt direkte til PBS i krypteret form (SSL) som det kun er dig og PBS der kan læse. Der er således ingen andre der ser eller gemmer oplysningerne om dig.Ved køb med Dankort trækkes beløbet fra din konto så snart varen er afgået  fra Folierullen.dk, Vælger du at modtagen varen med efterkrav betales beløbet ved modtagelse af varen.

Ejendomsforbehold
Folierullen.dk forbeholder sig, med de begrænsninger der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen er betalt til Folierullen.dk eller til den, Folierullen.dk har tiltransporteret sin ret.

Levering
Produkter fra Folierullen.dk kan sendes med forskellige transport- og fragtvirksomheder samt Post Danmark. Vi har en fast leveringspris på 45 kr. Uanset ordrens størrelse. Vi afsender så vidt muligt ordren inden for en dag fra modtagelsestidpunktet, men kan ikke love, at dette altid vil ske.

Produktændringer
Folierullen.dk forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i aftalte specifikationer, hvis dette kan ske uden ulempe for køber.

Mangler og reklamation
Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver
Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks efter at manglen er eller burde være opdaget, give Folierullen.dk skriftlig meddelelse herom, samt anføre hvori manglen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen, og han ikke reklamerer som anført, kan han ikke senere gøre manglen gældende.
Efter Folierullen.dk’s valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet, eller det solgte vil blive omleveret.
Sker afhjælpning eller omlevering ikke inden rimelig tid, er køber under iagttagelse af dansk rets almindelige regler samt nærværende salgs- og leveringsbetingelser berettiget til at hæve aftalen, kræve afslag i købesummen eller kræve erstatning.
Har køber ikke inden 24 måneder efter leveringsdato påberåbt sig manglen over for Folierullen.dk, kan han ikke senere gøre den gældende.
Forandring af eller indgreb i det solgte (herunder benyttelse af andre end de af Folierullen.dk anbefalede produkter) uden sælgers skriftlige samtykke, fritager sælger for enhver forpligtelse.
For kundespecifikke varer gælder, at Folierullen.dk har ret til en mindre- eller merlevering på indtil 10% af aftalt oplag/antal. I de tilfælde hvor papir eller andet materiale er specielt fremstillet til ordren af andre end Folierullen.dk, har Folierullen.dk ret til en rimelig mer- eller mindre levering udover 10% af aftalt oplag, dog højst svarende til materialeleverandørens leveringsbetingelser.

Returnering
Hvis du som kunde anvender din 14 dages fortrydelsesret, tilbagebetaler vi hele det beløb, som du har betalt,inklusive forsendelsesomkostninger m.m. Det eneste vi kræver, er at du selv betaler forsendelsesomkostningerne i forbindelse med returnering af varen.

Ansvarsbegrænsning
Et erstatningsansvar overfor Folierullen.dk kan ikke overstige fakturabeløbet for den solgte genstand.
Folierullen.dk hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab i anledning af aftalen, herunder indirekte tab, der opstår som følger af forsinkelse eller mangler ved det solgte.
Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed for Folierullen.dk, såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld: Arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herre over, sådan som brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.

Produktansvar
For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i dansk ret. Folierullen.dk er ikke ansvarlig for skade, forvoldt af materiellet på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, mens materiellet er i købers besiddelse, eller for skader på andre produkter, hvori de af Folierullen.dk leverede produkter indgår. Folierullen.dk er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.

 

Tilbage til startsiden                                     Tilbage til Webshoppen